Jeg har mange års erfaring med design og illustration og har altid interesseret mig for farver og form. Siden 1991, hvor jeg blev uddannet beklædningsdesigner fra Designskolen i Kolding, har det været min levevej. Både som fastansat designer og underviser og siden 2009 i egen virksomhed.
Som Farvefeinschmecker med stort F bekender jeg kulør. Jeg elsker arbejdet med farver og den energi og kraft de ejer til at påvirke og løfte. Farver er et fremragende virkemiddel til at skabe stemning og blikfang og det bruger jeg som afsæt for at løse design- og udsmykningopgaver. Det afgørende er at skabe afbalancerede farvekombinationer, der tilfører liv, nerve, kant og giver kunden et personligt udtryk.
Min baggrund som beklædningsdesigner har indflydelse på mit udtryk – hvad enten det er på tekstiler, web, trykte foldere, cykelhjelme, emballage eller farvesætning og udsmykning i rum. Erfaringen med at tænke 3 dimensionelt – at arbejde indgående med form og tilsætte de vigtige og rigtige detaljer, der skaber både helhed og blikfang – er en (koral)rød tråd i det arbejde jeg leverer.
Lisbet Gertz, designer MDd
Kontakt
+45 2244 2520
*******************
CVR nr 28 04 58 32
Udvalgte referencer
Anne Sax
Royal Smushi Café
Pernille Melsted/Mette Holbæk
Region Hovedstaden
Nordisk Yoga
Rudolf Mathis
Karrieretvivl
Incentive Partners
Kansas A/S
Workzone
BlendShe
Base212
Ungdommens Røde Kors